Marsh har offentliggjort Global Insurance Market Index-rapporten for Q4 2018. Indekset er baseret på globale fornyelsesrater, hvor verdens største forsikringsmarkeder er repræsenteret, herunder 90 % af Marshs præmier. Ifølge kvartalsrapporten har der for femte kvartal i træk været en stigning i globale forsikringsrater.
Rapporten i korte træk:
- Gennemsnitlige forsikringsrater steg globalt med 2 % i Q4 2018, hvilket er den største stigning siden den første undersøgelse i 2012.
- Forsikringsrater i Europa steg med 1,5 %, hvilket er første stigning i rater siden Q1 2013.
- Stigningen i rater tilskrives primært en stigning i globale rater på property og finansielle og professionelle forsikringsområder på 4,7 %
Du kan downloade rapporten i højre side. Du er derudover velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til rapporten.
Forsikringsmarkedet i Danmark
- Forsikringsselskaberne gik som forventet ud med indeksreguleringer på mellem 9-10% på arbejdsskade.
- Det danske forsikringsmarked er forsat præget af intens konkurrence om attraktive risici både ved fornyelse og i forbindelse med udbud.
- Store skader har medført udfordringer med profitabilitet for tingskadeforsikringer og af den grund ses rateforøgelser i markedet.
- Vi ser stadig, at virksomhederne har en stigende grad af bekymring for cyberrisici, primært for driftstab/forstyrrelser i forretningen forårsaget af cyberangreb. Vi afventer nu, om implementeringen af GDPR EU-direktivet i maj 2018 vil resultere i en øget efterspørgsel efter Cyber Risk forsikring.
- 20. december blev Qudos Insurance A/S erklæret konkurs. Dette fik betydning for et stort antal kunder hos især Frida Forsikring Agentur A/S med ejerskifte- og byggeskadeforsikringer. Resultatet af denne konkurs bliver, at kunderne senest 29. marts 2019 skal i markedet og købe ny forsikringsdækning.